Nærværende projekt er en del af Forsvarskommandoens og Etablissement- og Terrænkommandoens (ETK) samlede plan for "Faciliteter til Hærens Tunge Brigade" (FHTB), der omfatter ombygning og nybygning på en række etablissementer rundt i landet, som skal sikre faciliteterne til Hærens Tunge Brigade.
Nærværende bekendtgørelse vedrører alene hovedentreprisen på 451 Oksbøl Kaserne.
Byggeriet på Oksbøl Kaserne omfatter følgende:
- Bygning 108A på i alt ca. 2.050 m2 (administrationsbygning i 3 etager med kontor og mødefaciliteter samt teknikarealer).
- Bygning 319 på i alt ca. 4.275 m2 (garage med 18 standpladser i én etage. I tilknytning hertil etableres en administrationsbygning i 3 etager med kontor og mødefaciliteter samt teknikarealer hhv. en sidefløj i to etager med kontorarbejdspladser, depot- og teknikrum. Kontorområdet svarer til indretningen af kontorbygning 108A).
- Bygning 321 på i alt ca. 3.240 m2 (værkstedsbygning for køretøjer med 16 standpladser i én etage. Dertil etableres to sidebygninger i 3 etager med sideværksteder, kontor- og velfærdsfaciliteter samt teknikarealer).
- Bygning 324 på i alt ca. 3.625 m2 (garage med 18 standpladser i én etage. I tilknytning hertil etableres tre etager med undervisningslokaler, mandskabsfaciliteter, depot- og teknikrum).
- Bygning 325 på i alt ca. 5.650 m2 (garage med 18 standpladser i én etage. I tilknytning hertil etableres en sidefløj i tre etager med undervisningslokaler, mandskabsfaciliteter, depot- og teknikrum hhv. en administrationsbygning i 3 etager med kontor og mødefaciliteter samt teknikarealer).
- Bygning 327 på i alt ca. 2.250 m2 (garage med 18 standpladser i én etage. I tilknytning hertil etableres to etager med kontorarbejdspladser, depot- og teknikrum).
- Byggemodning samt etablering af befæstede arealer og afvanding
omkring bygninger - i tilknytning hertil etableres grøfter og regnvandsbassiner.
- Befæstet parkeringsareal på ca. 10.000 m2, forbindelsesveje og manøvreområder samt regnvandsbassin.
- Udvidelse af militærhegn og perimeterhegn inkl. vej.
For så vidt angår det nærmere indhold af hovedentreprisen henvises til det øvrige udbudsmateriale, som af sikkerhedsmæssige årsager først udleveres på det tidspunkt, hvor de virksomheder, som ETK prækvalificerer til at afgive tilbud, har underskrevet en fortrolighedserklæring.
45000000: Bauarbeiten
Jahre
Tage
Stunden
Minuten
Sekunden