Nordværk er et affaldsfællesskab, som er ejet af syv nordjyske kommuner: Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Læsø og Aalborg. Nordværks aktiviteter omfatter blandt andet affaldsindsamling fra cirka 450.000 borgere og drift af genbrugspladser i Hjørring-, Brønderslev-, Jammerbugt-, Rebild- samt Aalborg Kommune.
Nordværks aktiviteter omfatter derudover drift af deponi og miljøanlæg, håndtering af farligt affald, klinisk risikoaffald samt patologisk affald. Nordværk ejer desuden aktieselskabet Nordværk Affaldsenergi A/S, som varetager driften af energianlæg i Hjørring og Aalborg.
Nordværk modtager haveaffald fra borgere via genbrugspladser og fra henteordninger (dog kun fra Aalborg Kommune, samt fra Hjørring Kommune og Brønderslev Kommune, hvor henteordningerne er etableret som tilvalgsordninger) samt fra erhvervsvirksomheder. Nordværk modtager hvert år cirka 50.000 ton haveaffald, som i fremtiden vil blive samlet på henholdsvis Rønnovsholmvej 154, 9800 Hjørring (herefter benævnt _Miljøanlæg Rønnovsdal) og Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst (herefter benævnt _Ressourcepladsen_).
Nordværk udbyder på ovenstående baggrund derfor en kontrakt med henblik på at indgå en aftale med en leverandør, der kan behandle samt forestå den efterfølgende afsætning af dette haveaffald for Nordværk (denne aftale benævnes i det følgende _Kontrakten_).
Kontrakten træder i kraft onsdag den 1. april 2026 og løber herefter i fire år, medmindre Nordværk eller den vindende tilbudsgiver forinden opsiger- eller ophæver Kontrakten i overensstemmelse med Kontrakten bestemmelser herom. Nordværk har dog mulighed for at forlænge Kontrakten af to omgange á to år. Kontrakten vil således senest udløbe 31. marts 2034.
Der henvises til det øvrige udbudsmateriale _ heriblandt navnlig _Kravsspecifikationen_ _ for en nærmere beskrivelse af Kontraktens genstand.
Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud i henhold til afsnit II i lovbekendtgørelse nr. 116 af 3. februar 2025 om udbud (herefter benævnt _Udbudsloven_).
Nordværk har overvejet, hvorvidt Kontrakten skal opdeles i yderligere delaftaler, heriblandt om der skal udbydes særskilte delaftaler for så vidt angår behandling af haveaffald på henholdsvis Miljøanlæg Rønnovsdal og Ressourcepladsen.
Nordværk har imidlertid besluttet at udbyde én samlet aftale. Kontrakten opdeles derfor ikke i yderligere delaftaler. Dette er hovedsageligt begrundet i, at Nordværk vurderer, at der vil være synergieffekter forbundet med at udbyde en samlet aftale, ligesom Nordværk _ af ressourcemæssige hensyn _ ønsker, at det er den samme virksomhed, som skal behandle haveaffaldet fra både Miljøanlæg Rønnovsdal og Ressourcepladsen.
Nordværk gør dog opmærksom på, at Nordværk Affaldsenergi A/S i løbet af anden halvår 2025/første halvår 2026 forventer at gennemføre EU-udbud af en rammeaftale vedrørende levering af grov biomasse til Nordværk Affaldsenergi A/S_ energianlæg i Aalborg og Hjørring.
90513000: Behandlung und Beseitigung ungefährlicher Siedlungs- und anderer Abfälle
Jahre
Tage
Stunden
Minuten
Sekunden